fbpx
Decemberboksen er udsolgt!

Handelsbetingelser

§1 Køb hos Strikkeboksen

Strikkeboksen er en del af Hækleboksen I/S (Herefter Hækleboksen), men står ikke som en selvstændig enhed.

Christiansgade 8,1

8000 Aarhus C

CVR-nr: 39968541

Lager:

Bülowsvej 24

7000 Fredericia

§2 Priser

Alle priser er i danske kr. og inkl. moms og andre afgifter.

Der tages forbehold for:

Valutaændringer

Force Majeure

Leveringssvigt

Afgiftsændringer

Udsolgte varer og trykfejl

 

§3 Ordrebekræftelse

Når du modtager ordrebekræftelsen, skal du kontrollere, at den er i overenstemmelse med din bestilling. Hvis du pådager fejl, eller har ændringer til din ordre bedes du kontakte Strikkeboksen på hej@strikkeboksen.dk

Husk at tjekke din spam-mappe!

§4 Levering

Introduktionspakker, prøvepakker og ordinær pakker afsendes d. 2 eller første efterfølgende hverdag. Der afsendes med GLS og leveres normalt indenfor 1-3 arbejdsdage. Der kan dog være længere leveringstid i forbindelse med tilbudskampagner, helligdage og lignende. I tilfælde af at GLS ikke kan omdele til privatadressen grundet særlige omstændigheder vil den blive omdelt til pakkeshop.

Hækleboksen sender abonnementsordrer til GLS pakkeshops for 25,-. Ønskes hjemmelevering, koster det yderligere 24,- pr. pakke.

Ved køb af andre produkter, kan forsendelsen samles med sin abonnementspakke, og derved ikke forøge forsendelsesomkostninger. Sker køb i forbindelse med et nyt abonnement, vil forsendelsen ske med første mulige abonnementspakke. Ønskes dette ikke, skal ordren købes separat.

Hækleboksen leverer kun varer indenfor Danmark

§5 Betaling

Du kan betale med Visa/Dankort, MasterCard, MastroCard, JCB, American Express samt Diners Card hos Hækleboksen.
Transaktionen foregår med en krypteret forbindelse via Quickpay, hvilket betyder, at forbindelsen er helt sikker. Hækleboksen får ikke adgang til dine kortoplysninger på noget tidspunkt og beløbet overføres automatisk mellem bankerne.

Vi trækker det fakturerede beløb umiddelbart efter gennemført betaling. Du modtager ligeledes en kvittering for hvert gennemført køb.

§6 Fortrydelsesret

I forbrugerkøb, hvor bestillingen af varer foretages via telefon eller Internettet, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.

Du har altså 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager dine varer eller din første Hækleboks. Fortrydelsesretten kan kun benyttes, hvis varen returneres i væsentlig samme stand og mængde. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis du bruger varen på en måde, som forringer salgsværdien væsentligt. Brugte garn returneres eksempelvis ikke. Hvis du fortryder dit køb, kan du enten nægte modtagelse af pakken eller sende varen retur til:

Hækleboksen I/S
Bülowsvej 24
7000 Fredericia

Vi beder dig vedlægge en kopi af fakturaen for de købte varer, som dokumentation for, at den/de returnerede varer er købt på hækleboksen.dk

Nægter du modtagelsen af pakken, eller lader være med, at afhente den på posthuset/pakkeshoppen, vil du blive opkrævet forsendelsesudgiften for at PostNord/GLS returnerer pakken til os.

Hos Hækleboksen anbefaler vi, at varen returneres via PostNord/GLS, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken i, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Hækleboksen. Yderligere har du mulighed for at kunne efterlyse pakken, såfremt udlevering ikke har fundet sted. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind og du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives ved hej@strikkeboksen.dk. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være afleveret til PostNord/GLS eller anden fragtmand senest 14 dage efter modtagelsen.

Ved anvendelse af fortrydelsesretten skal varen venligst returneres i original emballage. Manglende original emballage medfører en forringelse af salgsværdien, hvorfor du ud fra en vurdering foretaget af Hækleboksen, vil blive krediteret et tilsvarende mindre beløb svarende til forringelsen.

Leveringen skal ske til adressen. Levering kan altså ikke ske til nærmeste pakkeshop med mindre andet er aftalt.

Afhentes varen ikke hos pakkeshop, og den derved sendes retur. Trækkes der er et beløb på 35,- for forsendelsen. Er du på abonnement, og pakken skal sendes igen, sker dette også til en fragtpris på 35,-

Følgende varetyper er undtaget fortrydelsesretten:

Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,
Levering af forseglede varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
Levering af varer, som på grund af deres art bliver uløseligt blandet sammen med andre varer ved leveringen.

§7 Reklamationsret

Eventuelle fejl eller mangler ved levering fra Hækleboksen, skal påberåbes i rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Du er forpligtiget til at angive, og på forlangende, vise, hvordan fejlen eller manglen viser sig. Som udgangspunkt kan du kun klage over fejl, der viser sig senest to år efter, du har fået varen leveret. Klageretten gælder for fabrikationsfejl, ikke slid som følge af brug af varen.

Skade på produktet som skyldes betjeningsfejl, håndteringsfejl, modifikationer eller groft misbrug fra brugerens side, er ikke dækket af reklamationsretten.

§8 Anvendelse af reklamationsretten

Reklamation angående fejl og mangler skal meddeles til Hækleboksen inden for rimelig tid efter varens modtagelse.

Varen returneres i det tilfælde til nedenstående adresse på kundens regning:

Hækleboksen I/S
Bülowsvej 24

7000 Fredericia

Du bedes beskrive varens fejl eller mangel i forbindelse med reklamationen samt oplyse ordrenummeret. Varen skal sendes tilbage i forsvarlig emballage.
Vi modtager ikke varer sendt pr. efterkrav eller som sendes uden porto. Desuden henter vi ikke pakker, der blevet sendt “uden omdeling” med PostNord, til en GLS pakkeshop ell. lign.

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation vil du altid få tilsendt en mail når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

§9 Forsvarlig returnering

Alle produkter, der returneres til Hækleboksen, skal være forsvarligt indpakket. Hvis du har brudt produktemballagen, bedes du kontakte kundeservice på hej@haekleboksen.dk.

Vi anbefaler, at varen returneres via PosNord eller GLS, og at varen sendes som pakkepost. På den måde er der mulighed for at spore pakken, og det fjerner dermed enhver tvivl om, hvorvidt varen er blevet udleveret til Hækleboksen. Yderligere har du mulighed for at kunne efterlyse pakken, såfremt udlevering ikke har fundet sted.

§10 Personlige oplysninger

For at du kan indgå aftale med os på Hækleboksen, accepterer du ligeledes vores Privatlivspolitik/persondatapolitik. Som registreret hos Hækleboksen har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Hækleboksen via e-mail: hej@haekleboksen.dk

Læs mere om Hækleboksen’s privatlivspolitik ( klik her )

§11 Cookies

På Hækleboksen.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

§12 Logstatistik

Vi bruger en logstatistik på Hækleboksen hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv.

Logstatistikken anvendes kun med det formål at optimere www.hækleboksen.dk.

§13 Abonnementsvilkår

§13.1 Aftalens indgåelse

Abonnementsbetingelserne gælder for alle typer af vores abonnementer. Ændringer i navn, adresse, e-mail eller betalingsoplysninger skal straks skriftligt meddeles til Strikkeboksen på hej@strikkeboksen.dk, ændres via din konto på vores website. Du vil modtage en kvittering for din abonnementsaftale via e-mail.

Det er kun muligt at købe én prøvepakke pr. hustand/person til 50% ved køb af flere måneder(normalpris). Herfra koster disse 200kr. stk. som automatisk faktureres ved gentagende køb af prøvepakke.

§13.2 Ændring af abonnementstype


Ændring i abonnementstype sker uden beregning. Ændringen træder i kraft ved eksisterende periodes udløb. De skifter abonnements type via. min konto, sende en e-mail til hej@haekleboksen.dk eller ringer til os på 52117328.

§13.3 Abonnementsperiode og opsigelse

Aftalen er gældende fra den dag, hvor du indgår abonnementsaftalen, og fortsætter til du opsiger abonnementet, eller ved manglende betaling. Abonnementet kan opsiges når du ønsker det, efter minimums bindingsperioden er opfyldt. Hvis du ikke vil modtage næste måneds boks skal abonnementet opsiges inden d. 27, da vi trækker pengene d. 27 i hver måned, og herefter påbegynder levering, har du allerede modtaget leveringen, skal du gøre brug af fortrydelsesretten. Opsigelse skal ske via din egen konto side via vores website, skriftligt til Hækleboksen på hej@haekleboksen.dk eller via brev til adressen Hækleboksen, Bülowsvej 24, 7000 Fredericia.

Har du valgt 3, eller 6 måneders løsningen, kan abonnementet ikke opsiges før den valgte periode er forløbet. Muligheden for at afmelde abonnementet under “Min Konto”, er ikke gyldig, og du vil stadig blive opkrævet abonnementsbeløbet via. faktura. Betales der ikke inden forfaldsdatoen, opkræves et gebyr for hver rykkerskrivelse på 10 % af regningens størrelse.

Støder du på problemer ved din betalingsevne, tag heller kontakt til Strikkeboksen på hej@strikkeboksen.dk, også ser vi om der ikke kan findes en løsning.

§13.4 Hvornår vil min abonnementsbetaling blive trukket?

Betaling for dit abonnement vil umiddelbart blive trukket med det samme, og Hækleboksen vil herefter afsende din ordre. Bestiller du mellem den 1 og 15 i måneden, starter din abonnementsaftale med det samme, og vi sender pakken hurtigst muligt. Næste måneds betaling finder sted d. 27, og det vil efterfølgende altid være denne dato betalingen finder sted. Du vil i forbindelse med at pengene bliver trukket, modtage en mail med oplysninger om, hvilket beløb og hvad ordren indeholder. Beløbet, der bliver trukket, vil være det beløb, der matcher den abonnementsløsning du har bestilt samt valgte fragtløsning. Din ordre vil altid blive sendt den først hverdag efter din bestilling. Dette vil også være gældende for deres fremtidige modtagelser af vores abonnementsløsninger.

§13.5 Betaling

Betaling for levering trækkes på dit betalingskort umiddelbart med det samme. Pakker afsendes som hovedregel via GLS, ønskes anden leveringsmetode, tag venligst kontakt via. e-mail eller tlf. Kvittering for hvert køb via betalingskort fremsendes pr. email. Ellers kan der altid via din konto på Hækleboksen opnås adgang til ordrehistorik, kvitteringer samt abonnementsinfo, se mere på din konto. Hvis betaling ikke sker senest ved forfald, opkræves et gebyr for hver rykkerskrivelse på 10 % af regningens størrelse. Ved en for sen betaling forbeholder Hækleboksen sig ret til at pålægge morarenter i henhold til renteloven §5, stk. 1. Modtages betaling for abonnement ikke, kan Hækleboksen uden varsel ophæve abonnementsaftalen.

§13.6 Ændring af betalingsoplysninger på Deres abonnement

Såfremt De får nyt betalingskort eller De under andre omstændigheder ændrer betalingsoplysninger, er det vigtigt at De går ind på deres profil og ændre Deres oplysninger. Hvis De ikke ændrer dine oplysninger, vil Hækleboksen ikke have mulighed for, at trække betaling for Deres ordre, og De vil dermed ingen varer modtage. Hvis De er i tvivl er De meget velkommen til, at kontakte os på hej@haekleboksen.dk. Alternativt kan du slette dit abonnement og oprette et nyt med de korrekte kortdata.

§13.7 Ændringer af betingelserne for abonnementet?

Ændringer af denne aftale som vil være til kundens fordel, herunder pris- og gebyrnedsættelse, kan af www.hækleboksen.dk foretages uden forudgående varsel herom. Ændringer af denne aftale til ugunst for kunden, herunder pris- og gebyrstigninger, meddeles med et varsel på minimum 30 dage.

De skal være fyldt 18 år for at oprette et abonnement ved Strikkeboksen. Er de under 18 skal Strikkeboksen have samtykke fra Deres forældre.

Du anses for at have godkendt ændringerne, hvis du ikke har meddelt os andet inden den dato, hvor ændringerne træder i kraft. Gældende priser og abonnementsbetingelser er tilgængelig på www.strikkeboksen.dk.

§13.8 Misligholdelse

Hvis du misligholder din abonnementsaftale eller abonnementsbetingelserne, er Strikkeboksen berettiget til at ophæve dit abonnement uden varsel.

Behandling af personlige oplysninger
For at administrere dit abonnement behandler Hækleboksen en række oplysninger om dig, herunder navn, adresse, telefonnummer, e-mail, og andre forhold af betydning for dit abonnement. Ved tegning af abonnement giver du samtykke til, at vi kan benytte oplysningerne til administration af dit abonnement samt til statistiske formål.

§14 Elektronisk og telefonisk henvendelse

Som betingelse af oprettelsen af et medlemskab hos Strikkeboksen, giver du samtidig samtykke til at Strikkeboksen må kontakte dig med elektronisk post og kontakte dig via telefon. Du vil modtage elektroniske meddelelser i form af e-mails på din registrerede e-mailadresse og SMS-beskeder på det registrerede mobiltelefonnummer.

Hækleboksen vil via elektronisk post kontakte dig med informationer om opdateringer, ændringer mv. vedrørende dit medlemskab hos Hækleboksen. Du vil også kunne blive kontaktet via telefon på det registrerede mobiltelefonnummer med service/vejledning i hvordan du får mest ud af dit nuværende medlemskab. Du kan til enhver tid afmelde disse beskeder ved at besvare “AFMELD” i en af de mails, vi sender til dig.

§15 Har du et spørgsmål

Såfremt du er i tvivl, eller der blot opstår spørgsmål, er du altid velkommen til at rette henvendelse på hej@strikkeboksen.dk

§16 Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til: hej@strikkeboksen.dk

Hvis det ikke lykkedes os, at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt. Klager over almindelige varer skal du gå til Forbrugerklagenævnet eller oprette en sag ved den nye europæsiske forbrugerportal ODR.

Forbrugerklagenævnet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf.: 41 71 50 00
kfst@kfst.dk – www.forbrug.dk

Online Dispute Resolution
http://ec.europa.eu/consumers/odr/

Betingelser for handel ved Hækleboksen er senest opdateret d. 16.01.2019

Luk menu

Invite & Earn

Signup to start sharing your link
Signup
×

Kurv